Jeg var fuldstændig mørbanket i går aftes, og en omgang spinning addede kun til min zombietilstedeværelse. Men jeg blev så glad, da jeres kommentarer tikkede ind i går på mit indlæg. Mayn! Gid en af jer havde en tv-station, jeg kunne arbejde på, hah! Det var lige præcis dét, jeg havde brug for i går i min døs og træthed og op-og-ned-agtige-rundforvirring jeg sad med.
Det var ikke mange billeder, jeg fik taget i går – vi var ret effektive, når vi filmede, og der var jeg jo på. Men det lykkedes mig at få lidt stemning i kassen. Jeg havde været nede i DRs kostumeafdeling og lånt tyl og pailletter – de allermest fantastiske bluser, jeg gad SÅ godt stjæle den sorte med guldtakker i kraven og den farverige yderst til venstre. Men så kan man ligesom ikke komme i kostumen mere. Det vil være dumt for mit fremtidige jeg. Men nøj hvor er de flotte, og ved I hvad jeg så? I nakken på den ene stod der, at den havde været med til melodi grand prix i 1991 = GOD KARMA!!
I dag har jeg lejligheden for mig selv helt til sent i nat – jeg er ved at snuble over mig selv med alle de ting, jeg gerne vil nå, HERLIGT! Og så vil jeg glæde mig til i aften at sidde med Vild med dans-finale, jeres tanker til besvarelse og en god gang chili con carne-rest.




