Øj manner! Jeg var i seng kl. 04.00 i nat. Jeg gik og puslede. Bagte pølsehorn, lavede tzatziki, klargjorde til hummus og kold kartoffelsalat. Som I måske kan fornemme, går jeg all in på studentervognsmad. Da vognen stoppede hos mig i sin tid, serverede vi hotdogs og Cocio – min mors kæreste havde engang en pølsevogn, så han er ekspert, hah! Men da jeg lavede børnefødselsdag for et par år siden med Disney-tallerkner, hotdogs og byg-selv-mini-lagkager, ville jeg ikke gentage min studentersucces. I stedet laver jeg sådan noget nippe-mad, som jo var klassisk på turen rundt.
Vi skal have mini-løgtærter, hummus, tzatziki, spinatpesto, grove pølsehorn, frikadeller, lakseroulader, brød, gnavegrønt og til slut har jeg lavet den bedste tiramisu. Den min kæreste og jeg lærte at lave på kokkekursus i Rom sidste år – med et lille twist, der er nemlig jordbær i. Jordbærene er jo også klassikere på vognturen. Typisk chokoladeovertrukne, men det orkede jeg ikke at fedte med. Jeg håber, der er nok! Det er altid bekymringen…
Men nu til pynten! Jeg skal nok komme med billeder af hele arrangementet – for der er virkelig pyntet fra top til bund i spisestuen. Men her kan I lige se, hvad jeg høstede i Fest og Farver på Jagtvej (Nørrebro-enden lige ved runddelen) forleden. Det meste af det de havde var old school, retro, med helt gulnet lim, haha! Det er virkelig noget gammelt stads, og der stod på en af sagerne, at den kostede 14,85. Det er sikkert ikke solgt, fordi det egentlig er lidt bad taste. Fx de der damer – er hun ikke gyselig herlig? Hende har jeg virkelig moret mig over. Very 80′s. Men Fest og Farver er vinderen hver gang, jeg skal lave temafest. Og jeg fik altså alle sagerne for 145,- så det er ikke så voldsomt dyrt.
Vi tales ved senere – eller måske først i morgen i virkeligheden. Nu skal jeg nemlig i Torvehallerne et smut og så hjem og se lidt fjerner med benene oppe (overskudsværtinde, hæh!), og så lave de allersidste forberedelser og i tøjet. Hurra for at gå all in på fødselsdag! Selv om man nærmer sig voksenlivet! Sådan skal det altså bare være!
I går gik jeg i bad (det gør jeg også de andre dage) lidt sent, morgenen havde været chillet efter mange nætter med 5 timers søvn pga. P7s morgenradio. Jeg nåede kun lige at træde ud på bademåtten, splitter Kong Hans, og så ramte det mig. Jeg skal skrive en bog. Ja, det er det, jeg skal. Eller måske skal jeg i virkeligheden starte med at skrive en masse Word-sider, som så engang kan blive indbundet. Måske. Idéen var så god, syntes jeg, at jeg gik ind til min kæreste i køkkenet, stadig splitterragende, der lavede porcherede æg; “jeg skal skrive en bog. Det er det jeg skal.”. Vil næsten kategorisere det som en åbenbaring. Kender I det, når man får en fix idé, som man føler er noget nær Einsteinsk genialitet? Man føler næsten man har overgået sig selv? Det er virkelig fjollet, men sådan kan jeg godt tænke nogen gange; “hold kæft en god idé Cathrine” (det kan fx være, når jeg bytter kaktussen om med orkidéen i vindueskarmen og når en højere sammenhæng i udstillingen, eller slår til på et virkelig godt tilbud i Føtex “3 pakker pålægsroastbeef for 2′s pris, som i fredags) haha! Altså det er jo ikke noget jeg siger til andre; “hør min geniale idé” – det holder jeg bare for mig selv, for oftest er det sgu slet ikke så genialt alligevel. Laver lige en undtagelse her, hah!
Jeg har, siden jeg var helt lille, drømt om at skrive en bog. Men jeg har aldrig rigtig vidst, hvad den skulle handle om. Det var jo lige det, der gik op for mig i min nøgne tilstand i går. Den skal handle om lige præcis den tid, jeg er i nu. 23 år – ikke rigtig voksen, ikke barn. Faktisk overhovedet ikke barn. Og egentlig heller ikke følelsen af at være voksen. Bare følelsen at være. Og hvordan det så lige er. Alt det famleri; higen efter at være voksen og blive gift men også en angst for at blive ældre og derfor tættere på døden. Altså det er jo ikke fordi man kommer tættere på døden af at blive gift, men så er man voksen, og voksenlivet er det sidste man har, inden man skal her fra.
Om det så måske er lidt dumt at dele det allerede nu, når det kun er formet til en boble inde i mit hoved – jo meget muligt. Men nu lever tanken, og jeg har noget at holde mig selv op på. Idéer er først rigtige, når de er sagt højt og delt med andre. Ellers er det jo bare en tanke. De første par sider er skrevet – selv om jeg burde have brugt ordene til min eksamensopgave i stedet for, der har deadline mandag. Hvor lang tid der går, før den er færdig, og om den overhovedet kommer til at stå på en fremmed hylde, det må tiden vise. Men jeg tror, det bliver rart at få ordene ud af hovedet og ned gennem tastaturet.
Ps: Det er vel også først rigtig genialt, når man fører til dørs og gør idéen til virkelighed. Det vil jeg så prøve på.
Jeg elsker bryllupper. Jeg elsker glæden inden ved at finde det rigtige tøj til dagen. Når man står op om morgenen og lægger makeup. Pakker gave ind og skriver kort med lykønskninger om et langt og kærligt liv. Ud af døren og sommerfuglene i maven over, hvad jeg skal være vidne til. To mennesker der lover hinanden at blive forelsket i hinanden igen og igen resten af livet. Jeg pakker ALTID Kleenex. Altid. For jeg ved, at jeg bliver overvældet af rummet. Kærlighed. Løfterne. De lykkelige øjne hos brudeparret.
Og i lørdags var på ingen måde anderledes. Solen strålede fra en skyfri himmel, som om den glædede sig over dagens begivenheder. Vi skulle til årets allerførste bryllup. Vores underboer skulle giftes, og vi var inviteret til globryllup og et glas champagne.
Nu har jeg været til et par rådhusbryllupper. I udgangspunktet er det ganske uromantisk og hurtigt overstået. Ind, ud. Men der var mødt en 50-60 venner og bekendte i bryllupssalen. Vi stod som sild i en tønde. Selv kvinden, der forestod vielsen virkede overvældet. Hun påmindede om det store arbejde, der lå foran brudeparret. Og så erklærede hun dem for rette ægtefolk at være. Og så brød jublen ud, folk klappede, piftede. Og jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. Det var så varmt og kærligt, opbakningen. Så gik vi ud i solskinnet og fik et glas champagne.
Brudeparret cyklede hjemme (PISSE sejt!) for at skifte tøj til den helt store fest. Min kæreste og jeg tog ud og skålede på kærlighed i kaffe. Så tog vi hjem, spiste frokost og listede ned til brudeparret. Vi var blevet inviteret ned til sodavand, og jeg måtte også lige se brudens smukke kjole. Hver gang jeg havde set min underbo i opgangen, snakkede vi lidt kjolesnak. Nu glædede jeg mig bare til at se hende i den. Hun var overvældende smuk, og gommen blev helt paf, da jeg havde fået hende i kjolen, og hun kom ud af soveværelset. En tung perlebesat kjole med vandfald på ryggen fra Jesper Høvring. Den passede perfekt til deres cocktail dresscode. De to lignede et Bond-par; klar til at tage alle verdens udfordringer på sig, sammen, i perlekjole og fløjlsblazer. Og så tog de til fest på sydsjælland, og vi fejrede dem med hjemmelaver sushi og bobler hele aftenen.
Jeg har faktisk holdt alle mine veninder meget tæt til kroppen i bloggens historie. Jeg valgte i starten at holde familie og venner ude så vidt muligt. Men nu har jeg faktisk to gode grunde til at dele dem med jer 1) Jeg har følt lidt for en del to af det her indlæg - at fortælle man sagtens kan få stærke venindeskaber, selv om man er blevet brændt og 2) I spørger tit til lidt mere om de mennesker, der er omkring mig. Jeg tænkte, at hvis jeg nu giver jer dem (bruger dem fuldstændig som lokkemad, haha) så kunne jeg måske lokke jer til at stemme på mig, så jeg kan invitere de hersens søde piger på en lille rejse.
Selv om hverken folkeskolen eller gymnasietiden var en dans på roser, så er fire af mine bedste veninder fra netop den tid. Da jeg endelig blev student tog jeg afstand fra den store pigegruppe af grunde, der også står beskrevet her. De tog ligeså afstand fra mig (undtagen Bedste Ven B og hende her, dem har jeg holdt ved altid, alle årene igennem). Men den større pigegruppe blev med årene opløst, og en ny pigegruppe opstod. En helt ny konstellation. Og jeg blev en del af den. Helt naturligt. Selv om vi ikke havde ses sådan rigtig til andet end større begivenheder i et par år, så klikkede det bare. Det var et godt match, og siden da har vi virkelig hængt sammen med klister. Lidt ligesom en gammel kæreste, man ikke har set i årevis. Vi behøvede ingen introduktion, det var helt naturligt, at det skulle være os. En lille håndfuld gode piger.
Da jeg så startede på studie i 2009, fik jeg en stor ny vidunderlig venindeflok på ti piger. Men der var sider af mig, de aldrig ville komme til at kende. Så selv om det kan være rart at starte på en frisk, så er der noget helt magisk ved nogen, der kender mine rødder. Mine gymnasiepiger. De havde været lidt som en familie, jeg ikke vidste, jeg savnede. Vi kommer af det samme, der er ingen fordomme kun forståelse.
Seks piger. Det er de sejeste piger. De inspirerer mig, får mig til at grine, græde, hele moletjavsen.
Pernille læser kandidat i psykologi – vi kom i samme klasse i 1. g og lavede flere opgaver sammen i skolen. Hun har altid været vildt dygtig og ihærdig med sit arbejde. Så til tider følte jeg hende lidt som en konkurrent. Hun er sådan en alle kan lide og super social SAMTIDIG med, at hun er sindssyg dygtig fagligt og sætter en ære i sit felt. I dag er misundelse vendt til anderkendelse og beundring. Giv hende nogle år, og så arbejder hun som psykolog og gør sit for at hjælpe sin omverden.
Natalie mødte jeg faktisk på Maccen i 1.g. Vi gik bare i spænd med det samme. Efter at have haft det skønt i et par måneder lokkede jeg hende til at skifte gymnasium (altså hun var på vej væk fra sit gamle, men skulle bare lige inspireres til, hvor så hun skulle gå). Så kom hun ind min klasse, og hun var (og er) sådan en, alle fyre altid synes er VILDT lækker. Og det er hun også. Da hun rejste til USA for et år efter studenterhuen, blev vi penneveninder (how old school), og vi blev ret tætte. Jeg savnede hende helt vildt. Det var virkelig en stor oplevelse at kende et menneske i flere år, men først blive rigtig tætte ved at få afstand. Vi deler i øvrigt stor kærlighed for kager, Nik&Jay og tøj.
Tanja er min allerbedste veninde fra studiet. Hun er det vildeste menneske, jeg kender. Hun er sådan en, jeg føler, alle burde få æren af at møde. Jeg har altid travlt med at introducere hende for mine andre veninder, for hun er så inspirerende. Hun har rejst verden rundt et par gange, arbejdet som kreativ direktør i et reklamefirma, fået sin drømmepraktikstilling på TV2 Nyhederne, hun kan formå at have 20 virkelig tætte veninder, som alle ikke ville undvære hende for noget i verden. Samtidig er hun det mest rummelige væsen, der passer en autistisk dreng i ny og næ, og er en kæmpe støtte i sin familie. Hun er beviset for, at det kan betale sig at være et godt menneske, hjælpe andre. Alt godt kommer til hende, og jeg er så spændt på at følge hende på livets vej.
Rebeca har jeg faktisk siden børnehaveklassen. Hun er det mest betænksomme menneske, jeg kender. Når jeg har har været trist, har hun sendt mig et lille brev. Når der sker store omvæltninger i mit liv, sender hun en sms og siger til lykke eller pøj pøj. Hun er helt igennem et godt menneske, helt ind til benene. Og sådan nogle skal man holde godt ved. Jeg ville ønske, at jeg var bedre til at give hende omsorg, for det fortjener hun. Hun er halvt spanier og det gør hende også til lidt af en latinosteg, sådan en drengene sukker efter og altid har gjort det. Og så er hun bare altid så glad, at det smitter. Og så er hun virkelig en haj til samba!
And now! Introducing! Min allerbedsteste veninde! Bedste Ven B. Som i virkeligheden hedder Anna-Bertha. Eller mulle, som hun altid har været. Havde I forestillet jer, hun så sådan ud? Hun gik i B-klassen og jeg gik i A-klassen hele folkeskolen. Dengang syntes jeg, at hun var en hård banan. Jeg var en forsigtigper. Men så kom vi i gymnasieklasse sammen, og så har vi stort set ikke været fra hinanden siden. En gang i gymtiden var vi virkelig uvenner, i tre måneder. Men det har faktisk kun været os en gode. Vi har set hinandens grimmeste, og hvis vi kan elske på trods, så har vi noget godt. Det lyder totalt patetisk, men hun er min havn. Fuldstændig. Hvis I har haft old i gymtiden, så har I måske også læst Platons symposium om sjælevenner? Alle mennesker i tidernes morgen var både mand og kvinde i et menneske, så delte Zeus dem i to, og det fik menneskene til for evigt at søge deres anden halvdel. Ja ja, kald det plat, men jeg har fundet min. Og det er det vigtigste. Der er intet i denne verden, jeg ikke kan dele med hende. Og det er meget, meget få (måske min mor og A), der kender mig så godt som hende. Og vil næsten påstå at B kender mig en lille tand bedre.
Så selv min historie om folkeskole og gymnasietid var kedelig, så er jeg kommet ud som vinderen. Jeg har fem bedste veninder, der alle giver mig noget helt særligt (og i øvrigt et par gode håndfulde dejlige veninder til). Jeg er heldig.
I er altid så nysgerrige på sådan de mere private dele af mig, så her var en ret stor del. Og både som jeg synes, det er lidt sjovt at kunne dele mine tætteste med jer alle sammen (og over for pigerne have en god grund til at putte dem på bloggen), så tænkte jeg også, at jeg kunne bruge de flotte piger, som lokkemad, haha! Så NU – hvis I gider – må I meget gerne sende mig en lille stemme, så jeg kan få lov til at invitere pigerne på en lille rejse.
Jeg fik idéen forleden aften, at jeg skulle være med i den her konkurrence (I kan i øvrigt alle stille op med jeres fem yndlingspiger), hold op hvor gad jeg gerne prøve at rejse med dem. Pigerne var klar på konkurrencen, og så lokkede jeg dem til at sige go til det her lille indlæg, for måske jeg kunne jeres små fingre i kampen om en plads i finalen. Vi er ret langt bagud på point, så jeg krydser lidt mine egne fingre for, at I gider at stemme – det er ca. to klik med musen, og I kan stemme hver dag (altså I SKAL ikke klikke hver dag, men I må gerne selvfølgelig). Yahyahyah! Og som ekstra bonus lover jeg at blogge fra rejsen, HVIS jeg er så heldig at vinde og kunne invitere de dejlige piger med, hurra!
Så er der endnu et kapitel i min kjole-historie. I ret forskellige prislejer, helt fra H&M til Karen Millen og Acne. Nu bevæger vi os fra hverdagen og over til noget, der er så meget sjovere! Nemlig festkjolerne, hurraaa! Jeg har næsten altid kjole på til fest. Jeg elsker at gøre den lille forskel med et par sjove strømpebukser til, en jakke, en trøje uden på, og så elsker jeg kontrasterne i en kjole parret med et par sneakers – også til fest. Hvis du har jeans på, så skal du ligesom i høje hæle for at pynte dig – der går sneakers ikke. Men jeg gider ikke høje hæle en hele aften, jeg er typen der danser 90 % af festen væk. Så vil jeg hellere gå efter sneakers og tage en flot kjole på til. Det må man gerne.
Igen – de er ikke lige blevet strøget vel? Haha, dovenlars.
En tro følgesvend der har været i gennem tykt og tyndt med mig, den blå kjole fra Acne. Især bryllupper har den været helt tosset med; den var på til vielsen til min svoger og svigerindes vielse (skifte inden 18.00 til lang), den var på til min fars bryllup og så var den sørme os med i USA til vielse. Det er en vinder, og jeg har købt den på Trendsales.
Alle kvinder fortjener at eje en guldkjole simpelthen! Den er dælme sjov, denne her sag. Den har dyb ryg, sidder helt tæt til kroppen (der er åbenbart ingen grund til at spise, når man har den på) og så glimter den altså. Jeg føler mig mega pyntet og også ret sej, når jeg har den. Ikke så mange tropper op til fest i guldkjole. I øvrigt er jeg så glad for de lange ærmer. Det er svært at finde på en kjole faktisk. Min lange arme bliver endnu længere og ser meget slanke ud i den.
Se DET var et godt køb! Den lange sag fra H&M er en silke-viscose-(mener jeg)blanding. Den hang dér en dag til sølle 699 kroner – det er altså en god pris for en festkjole. Især en lang en. Jeg har kun haft den på én gang so far, men den er noget så smuk med åben ryg, slids, sjovt hulmønster. I kan selv se den HER.
Endnu et stærkt Trendsales-køb. Min Acne Leo-kjole. Hold nu kaje, den er fed. Ja det synes jeg altså. Den har jeg godt nok haft mange fester i. Og tænk sig at det kan betale sig at holde fast i et stykke tøj i 4-5 år. For det ender jo bare med, at det bliver moderne igen. Se bare på leo’en, som jeg i øvrigt er begyndt at sporte som top-i-buks eller top-i-nederdel.
Det her var min første fin-dame-kjole nogensinde. Jeg købte den til min gallafest i 1. g (det er 7 år siden, whaaat?). Jeg husker at det var ret vildt at gå ind i Karen Millen, sådan en voksen-butik, og så købe en kjole til 1700,-. Så mange penge havde jeg ikke brugt på tøj før. Men denne her kjole MÅTTE jeg eje. Jeg har haft den på ved fin-dame-lejligheder siden, men det er blevet til noget de sidste 4-5 år. Men jeg nænner ikke at sælge den. Der er noget helt særligt ved den.
Og får jeres morskabs skyld, får I lige to DKBN-billeder fra vores gallafest. Flot ikke? Haha! Og kan I genkende hende der silden? Det er da hende her, en af mine dejlige veninder helt tilbage fra gymmeren. Vi er altså søde.
Det her var noget af et kup at gøre mig! Jeg var totalt presset af at finde kjole til min kærestes brors bryllup for halvandet år siden (i samme omgang besluttede jeg mig for ALTID at være i god tid med kjolejagt). Jeg tog en søndag indtil byen, alt var lukket. Undtagen Magasin. Og der hang denne her kjole, sat ned til halv pris. Halløjsovs! Den kom med hjem! I kan se den på til brylluppet HER (og gisp, et gammelt billede af A, til jer nysgerrige!).
Denne her kjole er den nyeste tilføjelse, og jeg har ikke helt bestemt endnu, om det er en keeper. Min kæreste kunne ikke lide den, Bedste Ven B fabler ikke om andet, “Næ DEN var pæn!”. Jeg har jo et par bryllupper, hvor jeg skal have en eller anden form for tøj på til. Og jeg er vildt med farven, og den grove lynlås. Og man bliver ligesom meget lang og pæn i det, når man har den på. Hm… Det kan være jeg skal vise jer den i et indlæg, så må I sige, hvad I synes. I kan i øvrigt se den bedre HER og HER.
Og som kronen på værket! En kjole jeg ugentligt får henvendelser på “Vil du måske sælge?”. Det gør jeg aldrig. Jeg elsker den, knuselsker den! Den forlader aldrig min samling. Selv mine børn skal tvinges i den (det bliver nemmest gjort, hvis det bliver piger, hah!). Den er fra H&Ms Exclusive kollektion fra sidste år. Et lille kunstværk.
