Så snart Eurovisionen var slut, ledte jeg febrilsk efter åbningsnummeret, som I ser her. DET skulle I bare se – også jer der ikke gider Øvruvisjon. For det var simpelthen så smukt. Så smukt at jeg fik tårer i øjnene. Jow det er rigtigt. Men jeg var også lige i stemning, og jeg havde også haft en sindssyg god dag, og det var også lige live. Måske man ikke får den samme fornemmelse af storheden, når man ser det på youtube. Men det var altså vildt.

Loreen havde optrådt med samme version til det svenske grand prix (i Sverige kaldet Melodifestivalen), men det var langt mere følsomt og smutk her. Og storladent. Det er virkelig med tryk på de store knapper, se bare 2:51 og også lige 4:03. Wauw. Den smukkeste åbning af Eurovisionen nogensinde.

Og så får I også lige denne her med. For hun gør det godt, Emmelie. Og folk skriger. De skriger så meget, at hun ikke kan lade være med at smile og grine, ligesom trommefløjteren. Han griner også. Det er altså dybt charmerende. I tirsdags lå vi som favorit på diverse bettingsites, man fik pengene 1,5 gang igen, hvis man satsede på hende. Dengang Brødrene Olsen vandt, fik man pengene 100 gange igen. Jeg tror virkelig på hende, og jeg er glad for den stemmemæssige udvikling, hun har været igennem de sidste par måneder. Man kan høre, at stemmen folder sig mere ud. Der er mere fuldregister end randregister – det er dét, der gør, at hun lyder som om hun synger mere igennem. Det klæder nummeret, hvis eneste kritikpunkt fra min side, den lidt manglende udvikling. Det hjælper meget på det, at hendes stemme ligesom har flere niveauer, og den del er altså skærpet siden Dansk MGP.

Behøver jeg at skære det mere ud? Jeg tror, vi vinder. Det gør jeg virkelig. Worst case får vi en top 3-plads, og det har vi også brug for. Er det ikke sjovt, at hvis vi vinder i år, så er det anden gang vi vinder i Sverige? Det er lidt skægt. Men jeg er meget opmærksom på hybris. Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt. Nu må vi se. Jeg ser det i hvert fald trofast – lørdag kl 21.00 på DR1. Og jeg kan ikke huske, at jeg har glædet mig til Eurovisionen så meget som i år.

Hvis du nogensinde lytter til formiddagsradio mellem 9-12 Sara og David på P3, så har du med garanti også hørt Marvellous Mosell. Han er rengøringsmand og elektriker til daglig. Og så kører han lige en lille rapkarriere on the side. Jeg har ikke hørt andet af hans musik end lige præcis “Jeg var blevet syg”, men det er til gengæld også noget af det mest underholdende jeg LÆNGE har hørt. Med hans egne ord er det det “dopeste shit”. Lyt til nummeret, bare for at høre ham namedroppe serier; Byggemand Bop, Kaos i Familien, Rap fyr i LA, Melrose Place, Beverly, Rachel Ray, Kongen af Queens. Og se ham så lige optræde live HER. Og få lidt mere disco HER.

Min computer blev tømt i går aftes. Fuldstændig. Shit, hvor nervepirrende at trykke “slet alle 18.047 billeder”. Så det her lille indlæg er forudplanlagt. Forhåbentligt er den vågen og glad i aften, når jeg nusser den igen efter arbejde.

Jeg ved det, hold nu kaje den er irriterende! Og ja, det ligner sgu lidt Rocky Balboa ham fyren i musikvideon. Så meget at jeg skulle se den to gange for at kunne fastslå, at der var tale om en og samme mand, ha! Sejt!
Men nu jeg sender så meget radio på P3, så får jeg virkelig hørt meget skidt og kanel. Det her nummer er skide irriterende, I know, men jeg tror, det bliver årets sommerplage! Vi kan godt vænne os til det. I ved, ligesom vi alle for nogle år siden dansede til Alors on Dance og for endnu flere år siden Las Ketchup, hver sommer sit hit. Der skal altid være ét nummer, der bliver RÅSPILLET hele sommeren på klubber og i radioen, og jeg tror, at Major Lazer er et ret godt bud på dette års sommerplage. Det eneste minus er, at det er lidt for lidt tekst. Jeg tror gerne, folk vil have lidt mere sangtekst på sådan nogen, så man kan stå og skråle med med en øl i hånden. Studenter skal have noget at synge med på for fa’en!

Irriterende? Tjek! Genkendeligt beat? Tjek! God til Bacardi Breezere? Tjek! Sommer kom an, Major Lazer er landet. Det smager egentlig lidt af det her indlæg, hvis I er til den slags.

Hvad siger I? Tilpas irriterende?

Nu er det fredag, og jeg har lyst til at se mig selv i spejlet, og stikke tommelfingeren i vejret og sige “den er fin!”. Smile lidt til mig selv. Og så smile lidt mere til alle andre. Nogle dage synes jeg sgu min næse er lidt stor, og jeg lidt ligner en mand. Nogle dage synes jeg, det er irriterende, at mine lår kysser, at jeg har hård hud på fødderne. At jeg har hår på armene, dun på kinderne. At jeg har strækmærker på hofterne. At min højre bryst er en smule mindre end mit venstre. At min mave ynder at ligge sig på buksekanten. Men hvad fa’en! Hvis ikke jeg havde hår på armene, ville jeg måske heller ikke have den der kraftige hårmanke, jeg har, oven på hovedet. Og den der næse? Det er min farmors, så hver gang jeg ser mig i spejlet, kan jeg se hendes smukke ansigt. Og da jeg sagde til min kæreste forleden, at jeg lignede en mand, grinede han og sagde “whaat?!”. Jeg kan vælge at være min egen værste fjende eller bedste ven.

Det handler om at se på det gode. Jeg har grønne øjne, og jeg ELSKER dem. Jeg har lange ben. Hurra! Og så har jeg så hvide tænder, at min tandlæge ikke kunne matche farven, da jeg fik repareret den knækkede tand sidste sommer. Bum! Det er slet ikke så skidt endda!

Så på denne fine fredag morgen synes jeg, at I skal se på jer selv i spejlet og udpege mindst tre ting, som er toppen ved jer! Og så kan I jo evt. lige lytte til en af de følgende feel good sange, hvis I er i tvivl om jeres egen duelighed.

Beautiful // Christina Aguilera

Klassiskeren, jeg forestiller mig, at det er en af de sange, der oftest bliver sunget kl. 02.54 om natten på Sam’s Bar. Men den er også fin. Og så kommer den i øvrigt fra en af 00′ernes bedste plader; Stripped. Man kan måske næsten kalde det en nyklassiker?

Unpretty // TLC

Tjek den musikvideo, den er SÅ 00′erne! Og så er det i øvrigt en rigtig, rigtig fin sang, jeg husker at have spillet den meget højt og sunget med på mit lyseblå værelse.

Perfect // Glee

Glee var lidt mere sprælsk end Pink! “Don’t you ever feel, that you’re less than perfect to me!”

Åh Glee, jeg elsker dig!

What makes you beautiful // One Direction

Okay, hvis jeg skal føle mig en smule elsket som kvinde, og som en lækker steg inden jeg skal ud af døren, så høre jeg da lige denne her sang. Stemningen, sangen, ordene! “If only you saw what I can see…”

Just the way you are // Bruno Mars

Bare for at runde den – Bruno Mars kan fixe alt. Også lidt dårlig selvtillid på en stram tirsdag. Den er så mega hammer god!

Godmorgen/-formiddag/-frokost (hvad hedder der egentlig, bare goddag?) flotte piger og dreng,

Jeg har været håndværker hertil morgen med min mors kæreste. Han borede et skrivebord op, jeg borede en knage op. God arbejdsfordeling. Og nu er vi på vej hjem til Fredensborg. Jeg skal nemlig på Louisiana med min mor! Det har jeg ikke været siden 8./9. klasse.

I går, da sendte jeg radio på P3, skulle jeg spille Marie Key. Hun har egentlig aldrig sagt mig så meget. Hun er dygtig og stærk, men hun har bare aldrig rigtig rørt noget i mig. Lige indtil jeg spillede nummeret “Uden Forsvar”. Jeg lyttede rigtig godt og grundigt til teksten. Og så fik jeg tårer i øjnene. En klump i halsen. Den fik mig til at tænke på min store kærlighed. Min kæreste. At tro på at det har jeg har er helt rigtigt, også selv om andre stiller spørgsmål. Vi har været kærester i seks år, og det har været de seks mest begivenhedsrige år i begge vores liv. Jeg er gået fra teenager til voksen kvinde. Og det former også forholdet. Vi har stået meget igennem. Men det er stadig lige rigtigt. Så den der sang, den gik lige ind. Og da jeg skulle præsentere den i radioen blev det også noget grådkvalt. Kærlighed er så stort. Og halvgammel kærlighed er endnu større.

Ikke mere sentimentalitet fra mig. Nu skal jeg på museum! Jeg båndede i øvrigt en times radio fredag aften, som bliver sendt på P3 kl. 14-15 i dag!