
Jeg skulle have været til sommerfest i DR, men jeg orkede simpelthen ikke. Der er sket for meget denne uge. Jeg har lavet 16 timers radio på to dage. 30 timers radio på hele ugen. Det er altså meget. Rigtig meget. Jeg skal have gæster hele weekenden. Så jeg solgte min billet. Blev hjemme. Tog min kærestes sweatshirt på. Købte ind til min fest i morgen. Lavede en rugbrødstoast. Åd en halv pakke cocktailpølser. Så en halvgod romantisk komedie. Drak en dåsecola. Det er faktisk en god aften. For jeg har hele hytten for mig selv og mine cocktailpølser inden for rækkevidde.
NU skal jeg i gang. For alle de ingredienser dér skal blive til et stort måltid. Og om 24 timer er det hele spist. Jeg vil se, om jeg ikke kan få taget en masse billeder af pynten, maden, festen – den søde studine, haha! Jeg har lige fundet min studenterhue – den passer stadig, utroligt!
Og tak for alle jeres overvældende kommentarer. Det er så vildt at mærke jeres gode energi, og jeg føler mig meget ydmyg og taknemmelig for alle jeres tanker, følgeskaber, klap på mine skuldre – endda også på hinandens. I er stjerner! Alle sammen!
Jeg har en ret pakket weekend; veninder i morgen. Familie søndag. Min nieces føller mandag. Jeg poster lidt løbende i weekenden, men jeg tror ikke, jeg når kommentarer før engang efter mandag. Men så har jeg også noget at glæde mig til, når al føllerræset er overstået
Og måske jeg endda har fået et par gaver at vise jer?
God aften og pas godt på jer selv!





