Den ældste sneaker er fra 2008. Den yngste er fra i går, haha! Så således tager min sneakersamling sig ud dette forår. Jeg har fem par Nikes – jeg selv om ellers altid har svoret, jeg var en Adidas pige. Fire par Adidas er det blevet til. Et par Reeboks og et par Soyafish. Der er sket lidt siden dette indlæg. I har flere gange spurgt til at se min samling; her får I den.

Ja jeg er glad for lyserødlige sneakers. Åbenbart. De der Roshe Run er SÅ gode at gå i. Det er den klart blødeste sål af dem alle. Helt perfekt. Dog synes jeg det er mega irriterende, at det er helt blødt stof på snuden. De er super sarte og har allerede fået et hul. Æv.

De der Soyafish er spritnye brugte sko – Rikke var så sød at skrive, at hun altså havde et par i min størrelse, som hun havde set på min ønskeseddel. Hun passede dem ikke, hvis jeg kunne passe dem, måtte jeg købe dem til en god pris. De er meget anderledes end hvad jeg ellers har. Og de er SÅ bløde på foden.

Mit første par Reeboks og mine første sneakers i 2013. Perfekt sommerfarve, og de er virkelig lækre i kvalien – jeg kan varmt anbefale jer modellen. Den har virkelig godt hold og meget pudeværk indeni.

Og så er der de der Frees. Muligvis 2012′s sneakermodel. Jeg købte mine første to par i New York sidste år – de to i midten. En Liberty-model jeg havde ønsket mig LÆNGE (som er suuuper upraktisk og sart og hvid) og den grå – måske de sneakers jeg har brugt mest.

De der Leo-sneakers bliver jeg tit spurgt til – jeg fik dem til en god pris, det man kalder halv pris lige før jul. Dem bruger jeg virkelig meget. De er så praktiske, fordi de passer til alt. De er nemlig midt i mellem koksgrå, sort og mørkeblå.

De grønne Liberty behøver I vist ikke høre mere om!

De der Adidas Sleek er mine ældste sneakers. Købt i 2008 på Asos til en god pris. Det var før sneakers blev danskernes nationalsko. De er virkelig specielle – de er strikkede med guldstriber. Jeg ELSKER dem. Men de er så tævede. Har været på rustur to gange. Men de forlader aldrig samlingen.

De blå Adidas med lyserøde striber købte jeg i Rom sidste år. Det første par sneakers købt i flere år. Startskuddet på mit seriøse samleri. De er feminine på foden, fordi de er så slanke, og så kan jeg godt lide, at de ikke er så træningsagtige, som mange af Nikes er. Det er det, Adidas er gode til.

Julrunneren var en kamp. Jeg ledte efter dem i et par måneder, før det lykkedes mig at få fat i den. Og så på tilbud. Jeg er vild med det! Søg altid mange webshops – ofte er der tilbud et eller andet sted! Julrunneren er god, fordi den har så mange farver. Til gengæld er den noget stiv i stoffet – det virker lidt cheap.

Dragon’en er købt i sådan en outletby i USA. Jeg var egentlig ikke vildt fascineret. Men fordi de var så billige, tænkte jeg; “haps!”. Og det er i dag et af mine mest brugte par. Jeg elsker den farvede sål.

Så her fik I samlingen, som I bad om. Jeg er helt stolt. Det er en god samling, synes jeg. Hvad mangler jeg så? Jeg har kig på nogle bordeaux med orangerøde detaljer. Ellers har jeg lige nu, hvad jeg skal bruge. Jeg tænker meget i farveskala; jeg har blå, grønne, mørke, lilla, pink og hvidlige. Til min garderobe mangler jeg i hvert fald ikke noget lige nu. Eller hvad? Hvad synes I? Mangler jeg noget? Har I en model, I vil tippe mig om?

Tjek lige det her indlæg om, hvordan I rengører jeres sneakers, hvis I ikke allerede har læst det.

… Det skrev Åse på mit Insta-billede (@rockpaperdresses) af al mit porcelæn for en times tid siden. Og det kan hun have ganske ret i. Men grænsen mellem gal og genial er som bekendt hårfin. Og jeg opfatter mig selv som genial i denne her sag; for når folk investerer deres penge i bankerne og måske mister dem i krisetider, så vælger jeg at satse på én ting, der aldrig går af mode og aldrig ud af kurs. Porcelæn. Det smukkeste smukke fra Royal Copenhagen. Det er en investering for livet, det ved jeg. Jeg har nemlig selv arvet to stel so far (det ene har jeg indtil videre kun arvet på papiret, da jeg først får det af min mormor, når hun flytter i lejlighed).

Jeg føler lidt, at jeg lukker jer ind i en gal opfinders hule haha… Jeg har jo virkelig sindssygt meget stel, 39 tallerkner, 18 underkopper, 2 dybe tallerkner, et lagkagefad, en sauceskål, 20 kopper, 13 krus, 14 skåle, to fade, en salatskål, et babysæt, en sukkerskål, en flødekande. Og hvor meget stel skal man egentlig bruge? Der er ingen øvre grænse. Men der er en minimumsgrænse. Alle bør have et stel til tolv personer. Jep. Det er min regel. Jeg har selv fundet på den. Et hjem er ikke et hjem før man kan servere middag for tolv. SKØRT! Det var mit første mål med mit allerførste stel. Jeg skulle have til tolv. Og det nåede jeg på fem år. I har spurgt til at se min samling længe. Og nu skal jeg lade jer få et kig ind i hulen. Så må I afgøre, om jeg er gal eller genial.

Mit allerførste stel startede jeg samling af, da jeg var 14 år. Julen inden min konfirmation. Musica (design: Monica Ritterband). Mit næst-første stykke RC. Et helt simpelt stel med de fineste seks forskellige nodevenner på. Jeg har altid dyrket musik i på ret højt niveau. Musikken blev et sted, hvor jeg fandt selvtillid igennem de svære år i folkeren. Jeg har spillet klaver, sunget i kor, fået egenundervisning, været med i musicals. Det er klart mit mest personlige stel, og det siger virkelig meget om mig. I dag har jeg den komplette samling; middagsstel til 12, sukkerskål, flødekande, salatskål og et kæmpe stort, flot fad.

Maj skrev på Instagram, at hun ikke helt vidste, om hun kunne lide det. Og jeg vil heller ikke sige, at det er det smukkeste RC-stel (nørden forkorter altså fremadrettet Royal Copenhagen til RC). Men det er lige mig, og jeg elsker det højt. Det var jo også mit første. Og jeg har aldrig stødt på det hos andre. Det føles lidt som “mit stel”. I dag bruger vi det til hverdag. Det gik ud af produktion i 2011, hvilket udviklede sig til en klapjagt på de sidste skåle og tallerkner. Det lykkedes næsten at samle alt. Mangler få skåle.

Det her stel er slet ikke RC – det er originalt set lavet af Bing & Grøndahl. Firmaet blev dog opkøbt af RC. Jeg har arvet seks kopper, syv underkopper og seks kagetallerkner fra min mor (som har det fra sin mor). Det er virkelig et dukkestel. Man kan næsten ikke få fingeren igennem hanken på koppen, haha, og man kan tømme den på en slurk. Men det er så fint og nostalgisk og gammelt.

Mega mussel (design: Karen Kjældgård-Larsen) er, som nogen ved, en nyfortolkning af det originale musselmalede stel. I 2010 havde de 10 års jubilæum, og så lancerede de bl.a. lagkagefadet, terrinen og kageopsatsen. Jeg investerede noget af min børneopsparing (it’s no funny business, it’s an investment) i lagkagefadet og babysættet til højre for lagkagefadet. Sidstnævnte er nok det sindssygeste/skøreste, jeg har; hvornår fa’en ville man servere mad til en baby på kongeligt porcelæn?? Og hvornår ville man servere mad til en baby, man slet ikke har?? Tja. Begge to gode, solide spørgsmål. Men det er så pænt. Så sødt. Og når man er samler, behøver man ikke forklare ufornuften. Det skulle bare med i samlingen. Så nu har jeg en sauceskål, lagkagefad, en skål, et babysæt, to krus. Der er plads til udvidelse.

Jeg synes mega mussel er noget af det smukkeste, og jeg elsker, at der findes så mange dele; kander, fade, skåle, lysestager osv. Jeg bliver aldrig færdig med at samle på det; for så skal jeg jo have terrinen! Kageopsatsen! Tekanderne! Faktisk har jeg også to glas fyrfadsstager med mønstret sandblæst i. De er ret fine. Og det er faktisk lidt vildt, hvis man tænker på, at det vist er deres bedst sælgende stel – det er fuldstændig overeksponeret. Og alligevel bliver jeg ikke træt af det.

Et af de nyere tiltag i RC er Elements (design: Louise Campbel). Det er så fint – stellet er en kombination af flere stel og summer hele RCs historie op. Jeg har valgt at begrænse mig (begrænsning er ellers et sjældent syn i min samlermani) til de smukke store, hvide middagstallerkner. Det vidunderlige i RCs stel i mine øjne er, at det kan mikses med alt det andet. Det blå og hvide er smukt sammen ligegyldigt, hvilket stel det er, og det er også sådan jeg bruger det til fest og middage. Jeg blander en Elements middagstallerken med en Musica frokosttallerken, og så er der lige Mega mussel sauceskålen ved siden af. Og selv om jeg synes Elements multicolour er så hamrende flot, så brød det lidt med min idé. De hvide tallerkner er sindssygt flotte og GIGANTISKE. 29 cm. Så høje at de kun til nød passer i opvaskemaskinen. Men de er så smukke på bordet. Og så kan man få nogle fornuftigt store portioner.

Jeg har netop afsluttet min samling af krus. Jeg har to mega mussel, to musselmalede, fire signatur og to fra prinsessestellet. Hold kæft det ser godt ud i skabet, haha! Jeg er vild med, at de er blandede og de ser så flotte ud på bordet. I øvrigt er størrelsen rigtig fin, og de ligger godt i hånden. Og så er der den lille skål fra stellet Blå Blomst Svejfet. Fik den da jeg var syv år, tror jeg. It starts early. Jeg har arvet den fra min oldemor, mit aller, allerførste stykke RC. I’m telling you – det er en god livslang investering! Think about the kids hah!

Nyeste stel, jeg har fået øje på, er mågestellet. Det har jeg gået og drømt om i et par år. Og jeg manglede virkelig nogle dybe tallerkner til suppe, dessert og sådan. Det er ret så anderledes end mine andre stel, men det klæder samlingen, og så er jeg TOSSET med guldkanten. Min mormor fik øje på skålene, da jeg var på besøg, og så grinede hun højlydt; “er det nu moderne igen?”. Hun havde da en stor samling, som hun har haft mavepine over. Hun vidste nemlig ikke, hvem der mon gad arve det, når hun flytter fra hus i lejlighed. “MIG, MIG, MIG!” Det må ingen nogensinde være i tvivl om. Jeg afviser intet RC, jeg elsker DET HELE, og især mågerne! Så nu venter jeg bare på, hun siger, jeg kan komme og hente det. De (mågerne) får det fineste hjem, og jeg skal passe så godt på dem!

Jeg bliver så lykkelig, når jeg ser hele min samling foran mig. Det har jeg klaret og sparet sammen til i årevis. Til næste vinter har jeg samlet sammen i 10 år. En del af sagerne var konfirmationsgaver. Så 18-års fødsesldagsgaver. Julegaver. Andre fødselsdagsgaver. Og så har jeg selv nydt og gør det stadig at gå ind i RC og vælge en lille sag til min samling i ny og næ. Jeg bliver virkelig en tand lykkeligere. Hvad skal det næste så være? Jeg mangler stadig seks Elements middagstallerkner. Det er en mani. Men der skal være 12. Og så mangler jeg mest fade og dimseting. Og der vil jeg bevæge mig ud i de ældre stel. Et aflangt fad og et firkantet fad fra Prinsesse-stellet. Fra Musselmalet halvblonde ønsker jeg mig opsatsen på fod og det ovale fad. Og så er der kagefadet fra det Riflede musselmalet. Og så er der jo hele mågestellet, som jeg har i vente hos min mormor. Det glæder jeg mig så meget til. Så hvad siger I, er jeg tosset?

Det er ved at være rigtig lang tid siden, jeg har vist jer et udsnit af, hvad jeg ejer, i et brand-indlæg. Men nu hvor min samling af pæne damesko (som jeg klart kaldte høje hæle, da jeg var yngre) er vokset over de sidste måneder, så tænkte jeg, de fint kunne komme med i kategorien.

Så lad os nu helt hypotetisk lege, der gik ild i min samling af damesko; tiden er knap, ilden får fat i det første par, jeg begynder at panikke, hvilke damesko skal jeg risikere mit liv for? Det er dem, jeg har fundet frem her.

1) Jeg ville selvfølgelig redde mine helt nye heels fra Bianco, alt andet ville være dumt. Måske jeg endda tage dem på fødderne – det er klart de rareste at gå i – så jeg kunne redde flere sko i favnen!

2) Den flotteste elektriske blå farve, de er så damede, så yndige – det er lige præcis sådan nogle sko, jeg som yngre (9-10 år) beundrede, sådan nogle sko som alle de lækre damer i filmene havde på. Dem ville jeg hapse med – de vejer heller ingenting!

3) Det par damesko jeg har danset allermest i; så komfortable, så fin farve; det var dem, jeg omtalte som “døde” forleden. De er nemlig revnet inden i. Æv. Men jeg ville alligevel redde dem; al den historie i et par sko. Op med en sko i hver armhule, så jeg stadig har hænderne fri!

4) Jeg bruger dem aldrig længere, og de er i øvrigt usandsynligt høje. Men det var det allerførste jeg købte, da jeg fik dankort som 17-årig. ÅH! Jeg er så nostalgisk og rigtig slem til at tillægge affektionsværdi til materialistiske ting… De her er beviset, de burde være røget ud for længst… Hvis det virkelig skulle være, så ville jeg også tænke, at branden gerne skulle få fat i dem her som nummer 2… Det er dem jeg nemmest kan undvære.

5) Det har næsten kostet blod, sved og en masse tålmodighed at få fat i de her sko. Men det lykkedes. Og de er SÅ gode at gå i. DEM ville jeg hapse som det allerførste!

6) Nogen af jer husker måske mit Coma Club kostume? De er også bare drøngode at gå i. Til trods for en hæl på 15 cm eller sådan noget. OG så er de røde. Og vilde. Og mega meget mig.

Måske Frida også ville kunne hjælpe med redningen?

Jeg tænkte faktisk på, om jeg ikke skulle kalde det en plastiksamling – ret meget af det er skrammelmaterialer, men jeg blev enig med mig selv om at kalde en spade for en spade så forvirringen var minimal. Anyways er det ved at være mega lang tid siden, jeg har lavet et “Hvad-ville-jeg-redde”-indlæg, så nu får I lige et!

Jeg er ikke så god til at få købt armbånd eller sjove ringe, men åh hvor er jeg altså glad for markante halskæder. For mig kan de ramme et lidt kedeligt outfit fint ind eller sætte prikken over i’et på et lækkert outfit. Min samling er også vokset gevaldigt over det sidste års tid. Jeg startede med nummer 1, og så har jeg ellers konstant været på udkig efter en ny smuk sag. Og så er det altså blevet til et par stykker. De her syv er dem, jeg ville redde, hvis det utænkelig skete; at der gik ild i samling:

1) Den første i samlingen – min grafiske gunmetal-kæde fra H&M. Jeg købte den faktisk til nytår 2010 – jeg havde en gammel kjolesag på fra skabet og manglede noget til at pifte det op. Jeg købte den her men tænkte, at jeg nok ville gå tilbag med den. Men den blev og NØJ hvor er den blevet brugt, se HER og HER.

2) Den næste var jeg meget i tvivl om, den er MEGA plastik-agtig, men jeg spurgte JER, og I sagde “that’s a keeper”. Den er også blevet brugt – både som armbånd, mange gange rundt om håndledet og som halskæde. Den er fra H&M

3) Den tredje er hjemmelavet, og består af hesteelastikker. Fandt inspiration hos Shopaholic Sisters og tænkte, easy peasy! Det er den virkelig også, og jeg har fået ret mange komplimenter for den – se HER for DIY-guiden.

4) ÅH jeg elsker den her halskæde, og det er virkelig en af dem, jeg bruger allermest pt. Jeg elsker farven, og dét at den er ret rå! Se dagens HER og HER. Den er fra Asos og kostede 8 pund, sikke et fund!

5) Jeg er ret vild med Blond Accessories. De laver så mange fine smykker, og den her sag blev tilføjet kort tid efter nummer 1. Den har siden spredt sig i blogland, og den er altså også ret fin. Den ser virkelig ud af noget, selv om den egentlig ikke er det – den er lavet af plastik primært og kostede vist 2-300 kroner. Jeg har virkelig gået meget med den, faktisk så meget, at den er ved at være slidt, se HER og HER.

6) Den her sag er den nyeste i samlingen! Den har stået på min ønskeliste i et halv år, og den blev altså REVET væk i COS, da den kom i butikkerne før jul. Jeg fortrød lidt dengang, at jeg ikke havde slået til – jeg havde stået med den i hånden. Men nu er den i butikkerne igen, og NU har jeg hapset den.

7) Jeg har gået i et godt stykke tid og ledt efter en fed guld-fake-statement-halskæde (giver det ord mening). Jeg er klart en guldpige og alle mine ringe og øreringe stort set er af guld, så jeg ville gerne finde en, der matchede. Den her lille sag er fra Topshop, og  jeg synes egentlig, den er ret sommerlig – det turkisblå med guldet, god kombi!

… Og nu hvor jeg har lavet den her lille liste, så fortryder jeg, at jeg ikke fik DEN her med… Sådan er det vel altid, når der skal laves lister – det er svært at vælge. Har I egentlig fundet nogle fede halskæder, som er værd at tage et kig på?
Jeg har også snart en ny DIY-halskæde-guide klar til jer, måske i weekenden?

Okay, ursamling lyder så voldsomt! Som om jeg har en større skattekiste fyldt med ure. Det har jeg ikke. Men jeg har da en lille hæderlig samling – lige fra mit første ur (et ret flot Flik-Flak ur med dinosaurs på, jeg fik af min mor på min første skoledag nogensinde) til de seneste “samler”-objekter. Her er de fineste ure fra min samling, det er helt klart dem jeg ville redde, hvis der gik ild i den!

Det første fra venstre er vistnok et ur min far købte med hjem til min mor fra en rejse til Hong Kong. I stedet for tal er der kinesiske tegn, og jeg synes bare, det er så fint. Og helt unikt. Den store skive, og den efterhånden ret slidte rem. Det er så sejt. Jeg er skilsmissebarn, og derfor betyder det endnu meget mere, når jeg har noget fra min mors og fars tid sammen, et bevis på at der engang var noget mellem dem, et bevis på hvorfor jeg er her i denne verden.

Det næste lille sorte Skagens ur har jeg engang fået af min mor. Mener hun fik det på sit arbejde. Det er så klassisk, lille og diskret. Læderremmen bliver kun finere med tiden. Det dur altid.

Mit blingur. Jeg har haft et par Baby-G ure igennem tiden, dengang det først var moderne i slut-90′erne og nu igen i 00′erne. A og jeg var på den mest vidunderlige rundrejse i Malaysia og Singapore sommeren 2010, jeg fandt det i en lille bitte butik i Singapore. Jeg har det sådan lidt,  at jeg gerne vil have noget specielt med hjem fra hver rejse, jeg er på (okay, ikke en weekend i Århus, men lidt større). Et minde. Det var ikke rigtig en shoppetur, mere en “overlevelsesrejse” – rygsæk, praktisk tøj og mine elskede (og hæslige) vandresandaler – you get the picture. Men på vores 2. stop i Singapore faldt jeg over dette ur, det var så fint, mintfarven, guldet, den ret specielle skive – som nogen gange gøre det umuligt at se hvad klokken er. Og så er det ren barndom at have et Baby-G ur på armen igen.

Endnu et Casio. Det her ur er solgt i overflod – alle købte et for nogle år tilbage, men det er altså også et ret fint ur til prisen, det er lille, diskret, men stadig maskulint – er ret glad for maskuline ure – og så matcher det mine guldsmykker. Er klart en guldpige.

Første gang jeg fik en “stor” løncheck var vist sommeren 2006 – jeg havde arbejdet virkelig mange timer min første sommer jeg arbejdede på McDonald’s. “Stor” fordi den vist var på 4000-5000,-. Jeg kan huske, at jeg ville bruge dem på noget særligt, når nu jeg for første gang havde så mange penge mellem hænderne. Udover at købe en billet til Roskildefestival – for første og sidste gang – købte jeg dette Seiko ur, jeg længe havde drømt om. Igen, det maskuline er lige mig, en stållænke, men så med en mega tøset perlemorsskive med små diamanter på. Jeg er virkelig glad for jeg brændte de mange penge af på et ur, der ikke er så tendensbaseret, men et jeg også kan bruge nu snart 6 år efter.

Follow my blog with Bloglovin