Jeg har lært lektien på den hårde måde. Da jeg var 10 år, var jeg på ferie i Venezuela med min storesøster, mor og hendes kæreste. Den sidste uge var vi på Isla de Margerita. Vi havde ikke fået så meget farve på ferien, og min søster, som var 15 år, skulle hjem til gallafest. Hun droppede solcremen, så hun kunne nå at få en flot kulør. Klassiker. “Jeg skal bare liiiige have et sidste skud”. Min mor protesterede. Hun bliver brændt, rød som en reje. Lillesøster gør jo som storesøster, dropper solcremen. Resultatet er det samme for mig. Og i mit ansigt bobler huden op. Den smelter simpelthen og danner en tyk skorpe. Og vi græder om natten og kan ikke sove. Og min mor smører yoghurt på i lange baner. Huden kan pilles af. Det er STYGT. Huden kom sig – men den er jo mærket for livet, og min risiko for at få hudcancer forøges efter hver forbrænding. Det er jo for dumt og ikke det værd.
Siden da har jeg altid brugt solcreme i solen – indrømmet, jeg bruger ikke solcreme året rundt, heller ikke i hovedet, men jeg kunne ikke drømme om at gå ud og dyrke solen uden solcreme på i dag. Jeg har de sidste mange år brugt Matas’ striber, men den store fornøjelse ved at have bloggen er, at jeg får lov til at prøve et hav af produkter. Og P20′s solcremer fik jeg tilsendt for LÆNGE siden. Men med et begrænset antal soldage, har jeg kun haft den på et par gange. Den helt store test kommer den på til sommer!
Til gengæld kan jeg starte med at sige, at det er den rareste konsistens. Det er som at smøre sig ind vand, og den forsvinder med det samme – den dufter ikke og kan ikke ses på huden. Jeg gider ikke, det fedter, for om sommeren går jeg meget i silke og andre lette materialer – de kan blive ødelagt af sådan en omgang solcreme. P20 påstår, at den holder 10 timer og er en “once a day”-solcreme – jeg ville dog altid smøre mig ind hver 3. time og efter turen i havet. Og nu til jer, I kan vinde to af flaskerne!
I skal klikke ind på P20s hjemmeside, finde de to solcremer, der passer bedst til jer – der ligger en superfin og nem guide til jer derinde, og så smide linket til dem herunder - fortæl lige hvorfor den er rigtig. Sikke en sommerkonkurrence!






