(et meget ømt og vistnok 8 år gammelt billede – det er jo fredag!)
Jeg havde en helt fantastisk oplevelse sent, sent tirsdag aften, som jeg vil dele med jer! Jeg blev stoppet på gaden for første gang EVER af en læser!
Klokken var ca. 00.45 alt for sent om natten til onsdag – jeg var fuldstændig træt og smadret! Dagen var startet på Sommer Summarum kl. 09.00 og derfra tog jeg direkte til studentergilde, hvor jeg skulle servere. Så da jeg endelig kunne hoppe af S-toget lidt i midnats-et, var jeg mentalt faldet i søvn. Jeg skulle bare ud af toget, løbe hen langs skinderne op ad trappen og direkte ind i den sidste bus, der kunne køre mig hjem. Men som jeg jager af sted langs skinderne bliver jeg prikket på armen; “må jeg lige forestyrre dig?” spørger en smuk studine mig. “Øhm jeg er faktisk lige på vej hen til en bus, jeg skal nå!” siger jeg så pænt men meget træt, jeg kan. Og lige som jeg tror, jeg bliver spurgt, om jeg har en øloplukker, eller hvad klokken er; så hører jeg disse ord “Jeg ville bare sige, at jeg følger din blog…” (og så en masse søde rare ting, som jeg har skrevet mig bag øret, men som jeg ikke skriver her). SHIT MAND! I findes i virkeligheden! Og må jeg så lige spørge, var det dig Ditte, der stoppede mig? Jeg fik ikke engang fat i dit navn, så snart du havde sagt de første ord, så fløj jeg på en lyserød sky! Jeg har forsøgt at finde dig i mine gamle kommentarer, men er ikke sikker i min sag…
Jeg blev simpelthen så glad og helt varm i kinderne, hvor er det fedt at se jer og møde jer i virkeligheden. Jeg blev så glad, at jeg på trods af tidspunktet måtte ringe til en god veninde og dele den fantastisk oplevelse! Hvis I nogensinde spotter mig på gaden, så stop mig endelig – HOLD OP hvor gør det mig glad!
Cathrine Nissen 
Åhh det er så rart at vide det er levende mennesker som læser med. Jeg fik overtalt en læser i sin tid til at læse til lærer på netop mit udd. sted og flytte ind på netop mit kollegium (jeg mener, det var det jeg kunne anbefale) Det er sjovt at have delt en hverdag sammen. Nu er der så to læsere som går på den uddannelse hvor jeg netop er blevet færdig fra. Det er en rar følelse at vide der ihvertfald er to “rigtige” mennesker derude
Mvh. Michelle-Marie http://www.asinmichelle-marie.dk/
Haha ja det er det altså
Det er jo ikke så mærkeligt, men alligevel lidt fantastisk at møde folk i virkeligheden, når man sådan føler man kender hinanden over nettet 
Hvor er du bare god sådan at have hjulpet nogen i den rigtige retning, så sejt Michelle-Marie 
KH
Hvor skønt
sikke en dejlig oplevelse og så klokken meget sent en tirsdag, der helt sikkert går over i frk. Nissens historie 
/Camilla
Jaaah det var så dejligt! Og lidt vildt
KH
Nu ved jeg ikke om det er mig Ditte (da jeg er ret aktiv ‘kommentator’ her på bloggen), du mener – men det var det desværre ikke. Hehe.
Men det lyder godt nok som en dejlig oplevelse. Du har al grund til at være stolt og ikke mindst GLAD!
Hihi, det var ikke dig – så meget husker jeg
Udover det er det FANTASTISK som du kommenterer. Jeg bliver så glad 
Ja det var altså en skøn oplevelse! Det er jo skørt, når man sådan kender hinanden her på nettet, så at blive overrasket over at møde jer i virkeligheden! Dejligt med dejligt på 
KH
(Det her kommer til at lyde stalker-agtigt og en smule weird) Ser dig så tit i metroen på ved til DR-byen, går selv i gymnasiet på Ørestad, og har flere gange overvejet om jeg skulle gå hen og sige hvor fed din blog er, men har hver gang tænkt at du nok havde travlt eller at du konstant havde folk der kom over og genkendte dig, og derfor regnede med at det var dødirriterende!
Men ser jeg dig en anden gang, skal jeg nok give mig til kende 
Er det virkelig rigtigt? Så håber jeg, jeg har opført mig ordentligt og ikke pillet næse eller sådan noget
Næste gang kommer du over og siger hej! Jeg bliver så glad, jeg føler jo lidt, jeg kender jer 
KH
Haha, det skal jeg gøre! (Den ene gang jeg så dig, sad du endda med Frida, den er vel nok fin, og ikke kun på billeder!