… er at blive student!
Den lykkeligste dag i mit liv; den da jeg blev student! Absolut helt uden tvivl. Altså selve dagen; den sidste eksamen, hatten på hovedet. Det slog at blive konfirmeret, at køre i studentervogn og andre lykkelige stunder. Jeg var så forberedt, som jeg kunne være, da jeg gik op min sidste eksamen og den der stilhed før stormen; stå op om morgenen, spise to bidder morgenmad, tage bussen op til gymnasiet (min mor insisterede på at køre mig, men den bustur og alenetid havde aldrig været vigtigere for mig), sidde helt afslappet og vente på, at jeg kunne komme ind og trække – jeg har aldrig været så meget i et syret zen-moment, som lige på det tidspunkt.
Jeg kom ind og trak et emne inden for islam – 3-2-1 og jeg var student. Og på mit gymnasium foregår sådan noget helt specielt. Der er både en folkeskole og et gymnasium. Så alle børn fa 0.-3. klasse står klar og danner en allé ude i aulaen. De råber ens navn “Cathrine, Cathrine, Cathrine!!”. Dér har jeg selv stået og råbt og fejret studenterne gennem tidens løb, og hvor har jeg glædet mig til min tur og set op på de store “børn”, når de fik hatten på hovedet. Mens man spankulerer op gennem børnealléen, så står rektor for hele skolen og ringer på en klokke – hvis man altså har gået på skolen i alle 13 år. Og det havde jeg. Så med klokker bimlende og børneskrål, bliver jeg båret hele vejen op til min hue, der venter på mig. Den ved, den passer mig – huen. Den har ligget og ventet i flere uger på rektors kontor med håbet om, at jeg består som student. Og det gør jeg – består. Så der bliver ringet for mig, børnene skråler. Rektoren råber af sine lungers fulde kraft til børnene traditionen tro: “Har hun fortjent huen?!” Og børnene råber; “Jaaaa!!” og det gentages et par gange – og inden man får huen på hovedet af den kære rektor, så spørger han hvordan eksaminerne er gået – har man fået et eller flere 12-taller – så ringes der med klokken igen. Og så på med den hue. Og den passer selvfølgelig perfekt. Som fod i hose. Og aldrig nogensinde har en hue siddet så godt på hovedet.
… Og den klæder dig. Og det er den største dag i dit liv indtil nu. Og du er nu færdig med tvungen skole. Alt hvad du laver resten af dit liv, er du 100 % herre over. Det er dit liv. Dine chancer. Og du skal tage dem. Chancerne. Højt hurra for alle jer, der ser så smukke ud med jeres kridhvide huer på! Hvis min mund snørrer sig sammen til en hønserøv, når jeg ser jer, og jeg ikke siger til lykke – så er det ren misundelse, for denne her sommer tilhører jer! Stort til lykke til jer alle hver og en!
… Og så lige et billede fra min gallafest og et herligt billede med min vidunderlige farmor!
Cathrine Nissen 
Åhrrr Thrane!
Jaaa! Du kender ham
Jaaa! Fik dog ikke fornøjelsen af at få huen på af ham – desværre
Ej hvor skægt – hvilken årgang?
Hmmm.. 1995 tror jeg? hah men stoppede allerede på skolen i 5. klasse, så jeg oplevede kun at vifte med flagene og råbe hurra for de store “børn”
I øvrigt godt indlæg – studentertiden var en fantastisk tid!
Hæhæ, det er lidt tid siden, startede du også i 1995? Eller forlod du skolen der? For hvis du startede – så må vi have gået i parallelklasse
Tak J. for dine søde ord – det er en sød tid!
Jeg startede i 1995
Sjovt!
Så har vi altså gået i parallelklasse – herligt “gensyn”
KH
Hvor er det et fantastisk indlæg! En dejlig historie. Jeg kan også godt selv blive lidt vemodig, når jeg tænker tilbage på at blive student. For mig var det dog hele studentertiden der står som fantastisk. Min dag, hvor jeg skulle have hue på var ret lang. Skulle op sidst på dagen og havde lige 3 timers forberedelse inden jeg skulle op i historie.
Øj, så kan jeg godt se, at du har haft skittles i maven hele dagen, når den sådan er blevet strukket ud. Jeg blev student om formiddagen – vi tog på havnen og spiste frokost i fuld sol. Dejlig dag. Husker den nærmest minutiøst – det håber jeg varer ved resten af livet. Skøn, skøn dag. Skøn tid. Skøn hue. Skønne venner
Tillykke med huen
Hæhæ, tak! Omend det er 4 år siden – men man bliver vel aldrig for gammel til et “til lykke”!
Hehe, det havde jeg ikke lige læst
Thrane! <3 Verdens bedste rektor.:) Jeg har desværre også kun hujet af studenter, men blev ikke student der selv. I stedet fik jeg huen på af en storsvedende matematiklærer, der lignede pedellen med sit nøglebundt, sin blå t-shirt og sine røde seler. Suk, ømt syn…
Hæhæ, ja han er i hvert fald meget meget tæt på
Det er en stor oplevelse at huje også – og stå og glæde sig til man en gang selv blev gammel nok – med eller uden Thrane. Matematiklæreren lyder ikke så langt fra Thrane; han bar også seler til tiden og kunne helt sikkert også knibe en lille tåre sved – især når der skulle hujes sådan af hele hattefolket 
Den måde du beskriver det hele på – jeg kan SÅ meget forestille mig det
Altså om 4 år er det så min tur, ikke lige på din skole.. Men stadig, tror det at blive student er noget af det mest fantastiske man oplever 
Dejligt N, GLÆD dig til dagen og tiden. Den er magisk (det siger alle gamle fjolser, selv dem fik huen bare sidste år). Tag en masse billeder – det glemte jeg helt! KH – og pøjpøj!
SEJT at have det sådan med den ene dag.. Jeg gik kold og endte med et 6 tal i mit yndlingsfag og i huen.. Husker det som kæmpe antiklimaks og en tomhed uden lige hele den dag. Jeg anede ikke hvad jeg skulle eller ville med mit liv, udover at rejse. Til gengæld var lastbilturen og studenterfesterne guld værd
godt indlæg, godt bekrevet! Lyder så hyggeligt med de børn og den klokke, det da også en god måde at få børn til at ønske at tage udd. når de bliver ældre:) Det er ved at være tid siden den fine hue kom på mit hoved og jeg misunder også..især fordi jeg slet ikke nød det til fulde!! Jeg fik ikke en total optur sidste eksamen og var lidt bitter og i min bitterhed nød jeg slet ikke at fuglene sang, lænkerne til historie og old var fri..at folk netop med misundende blikke og æresfrygt skulede til en på gaden, de blå huer veg til side og særligt ældre så med deres beundrende bilikke. Ved nu at hvis jeg får børn og de får huen på, vil jeg tænde fyrværkeriet, sætte glitter kanonen igang og ryste dem til de virkelig nyder, at den dag får man aldrig igen, tiden hvor man føler sig fri og har gennemlevet de hårdeste 3 år af ens liv, er blevet moden og endelig skal tage stilling til hvad livet rigtig har at byde på:) Den røde hue længe leve! (og hue er et skægt ord for noget som hverken er det ene eller andet, er det en cap, er det en hat er det nu også en hue?;)
Måske skal jeg bare lade være med at læse din blog på arbejde. Nu fik jeg igen våde øjne…:o) For ja, det er en fuldstændig fantastisk tid med den hue. Og uanset hvor grim man er med hat, så er man bare så smuk med den hue! Og hvor er det en skæg og skøn måde at fejre studenterne på, med alle de små som heppekor. Vi havde lidt af det samme til galla-festen, hvor 3.g’erne åbner ballet med Lanciers imens resten af skolen – fra 6. og opefter – er tilskuere og drømmer om den dag det bliver deres egen tur!
Åhhh du er kær! Jeg skal nok gøre mig stærkere i at skrive noget grovere mindre tårelatent! Det er virkelig vildt hvordan sådan en studenterhue klæder alle hoveder og gør dem så smukke! Ja er det ikke en fin måde at gøre det på? Det er sgu en lille sejr (eller stor!) at blive student, så skal det også markeres! Hvor lyder det også helt eventyrligt at danse lanciers foran alle de yngre :O KH
Hvad fik du så i din sidste eksamen? Og du må da i grunden have et ret fornuftigt snit nu du læser film og medievidenskab??
Jeg fik et dejligt 12-tal, og hvis jeg husker rigtigt lå mit snit på 9 på den nye skala. Men jeg laver et uddannelsesindlæg inden snart – det kom der nemlig mægtig mange spørgsmål til i spørgerunden!
KH
elsker dine tekster!
Du er dejlig Frida, tak ! KH
Altid en fornøjelse at læse din blog
Dejlig kommentar, Sab! Det glæder mig rigtig meget
KH
Jeg tror engang jeg har set en udsendelse på TV2, tror jeg, om nogle piger de fulgte blive studenter, og der er jeg sikker på, de var på dét gymnasium. Jeg undrede mig meget over at det var rektor der gav huen på, men det virkede virkelig som en hyggelig tradition.
Jeg kan huske jeg var oppe i dansk, det fag jeg frygtede allermest at komme op i, af uforklarlige årsager. Men jeg var fuldstændig ligeglad med min karakter, jeg skulle bare have den hue på og ud i verden. Det var en helt fantastisk tid. Gallaftenen, hvor lanciers blev afsluttet med at alle huerne blev smidt op i luften, studenterkørslen dagen efter, hvor folk havde tømmermænd og søvnmangel, men alligevel fejlede festhumøret intet, dimissionen hvor hele byens borgere kom og så os få vores bevis, og de efterfølgende studenterfester. Det var helt fantastisk!
Og sikke fin du var i din gallakjole!
Ja der var også en gang en TV2-doku fra mit gymnasium
Det er også lidt vildt at rektoren gør det, det er ret usædvanligt. Men det gør jo ligesom det hele endnu finere og ophøjet… Hvor lyder din dag også bare magisk! – sådan at smide studenterhuer op i luften og hilsen fra byens borgere. Der blev virkelig også gjort meget fint, lyder det som om 
Tak for roserne for kjole søde Sofie, jeg var også så glad for den! Fortryder hundrede gange jeg solgte den!
KH
Elsker altså bare dine skriverier! Du er virkelig god til at skabe en historie med billeder i mit hoved.
Stor ros! Og hvor lyder der som en skole med skønne traditioner:-)
Du er kær Maja, det er så dejligt at få roser for skriverierne, det er det bedste, så tak! Der var mange traditioner på min skole, både gode og dårlige. Men studentertraditionen var fantastisk! KH