Overskriften lyder meget dramatisk – sådan er den ikke ment. Jeg elsker bare lister – lister i alle former. Der er et eller andet MEGA tilfredsstillende ved at krydse af og strege ud.
Hjemme på min hylde står bl.a. to “listebøger”; “1001 film du skal se inden du dør” og “100 steder at se før du dør”. Og det blev jeg lidt inspireret af, så jeg har lavet en liste med “10 mål inden jeg dør” – jeg har selvfølgelig MANGE flere mål og drømme i livet, jowjow, men lige nu banker mit hjerte lidt hurtigere for de her drømme. De vil helt sikkert ændre sig over tid, men jeg tror, det er vigtigt, i hvert fald for mig, at holde fast i nogle af målene hele livet – ellers kan listen jo være ligegyldig. Here it goes:

Inden jeg dør, vil jeg:

- … Vandre over Indlandsisen med is på kinderne og et telt i bagagen, spise dåsemad i den klare og lyse nat

- … Være værtinde for Melodi Grand Prix, den ultimative musik-glimmer-velour-chiffon-blæser-i-håret-aften. Jeg elsker det show.

- … Være med i en Bollywood-film – forpassede chancen med milimeter sidst jeg var i Indien, men tanken om synkrondans, henna og glimmersten på kroppen gør mig ør.

- … Tage på roadtrip sammen med A i en åben øse med armen hængende ud ad vinduet og vind i håret langs Route 66, og stoppe ind ved en diner og bestille en omgang burger+fritter

- … Stå som sild i en meget stor tønde sammen med tusinder andre på Times Square, når et nyt år ringer ind og kysse hvem end der står ved siden af (helst A)

- … Flytte til Paris og spise croissant og pain au chocolat HVER dag og gå på museer i silende regn og have Edith Piaf i ørene.

- … Spise en middag på verdens bedste restaurant, lige nu er det jo NOMA, det gør det da overskueligt!

- … Gifte mig med A. Han er og bliver det bedste, der er sket mig.

- … Bære rundt på min rygsæk og mine tanker i Himalaya under blå himmel og føle mig helt alene i verden.

- … Køre Europas landeveje tynde i et “rugbrød” med Bedste Ven B – vi skal have hver vores soveplads bagi og så skal vi starte ud med at høre Spice Girls i hvert fald indtil Hamborg.

Hvad har I af mål?

Billeder fra: Favim.com, sfsu.eu, chandrakantha.com, larslyn.dk, nyxplorer.com, wayfaring.info

Jeg er gået all in på sommersager i kufferten – så vejret har bare at være med os de næste dage!

Apropos indlægget i går, så kan I nok regne ud, at det her kun er en lille bitte procentdel af, hvad der ligger i den overdimensionerede kuffert. Jeg skulle skamme mig – men ikke så meget når nu den gik igennem i check-in uden ekstra betaling hehe!

Men de her sager er essencen – en hel kuffert kogt ned i en pastelfarvet bouillonterning – og i virkeligheden kunne jeg nok godt have stoppet her, jeg har sikkert ikke brug for meget mere end det og så nogle rene underhylere.

Men der er shorts, en enkelt kjole, nederdel, et par toppe, sandaler, solcreme – alt til en god ferie!

Det er altså lidt skægt, se min kuffert (den store selvfølgelig) og se så A’s lille stewardessekuffert. Det er altså ham, der har fat i den lange ende. Jeg takker de højere magter pt. for at min kuffert har hjul. Men hvad skulle jeg gøre? Jeg pakkede i tidsnød – det skal man ALDRIG gøre. Nu slæber jeg på 2xnattøj, 5xsko (og vi taler par) og 1xstor makeupafdeling +++

Men nu er vi undervejs, yay! Jeg har planlagt et par indlæg de næste dage. Jeg er lidt spændt på, om jeg kommer til at kunne bruge min computer dernede – altså om jeg finder wi-fi. Ellers må I hænge på, til jeg kommer hjem!
Jeg får heller ikke svaret på nogen kommentarer, før jeg er hjemme, så ved I det
Hav en vidunderlig weekend lige om lidt – vi ses først når mine læber er hævet til dobbelt størrelse af al det kysseri, og min mave er så rund af al den formaggio og panna cotta!

I er altså nødt til at lytte til det her, giv det lige en chance! Jeg har aldrig været Belieber, som Bieber-fans kaldes – selv om jeg må indrømme, jeg er svært glad for  hans”Baby”. Jeg har altid syntes, at stemningen omkring ham var lidt hysterisk (men okay, som jeg ikke havde AL merchandise med Spice Girls). Jeg synes bare hans musik var lidt ligegyldig, han var lidt for poleret. Og så er jeg nok bare 10 år for gammel…

Men jeg er nødt til at overgive mig, når jeg hører skarp popmusik, og det her spritnye Bieber-track er altså godt. Han er VIRKELIG blevet moden, hvis man kan sige sådan om en dreng, der vist stadig render rundt med en hjelm af at hår og ikke har et ærligt dun på overlæben. Hans stemme er gået i overgang! Han har fået en klar Justin Timberlake-vibe. Hey! Han er blevet swag! There, I said it! Jeg kan altså ret godt lide det, selv om den døende blåhval i baggrunden på tracket bliver en smule træls i længden.

Hvad siger I? Overgiver I jer også?

Må jeg lige have lov til først at sige WOW! Jeg har rundet 50.000 views i dag, altså talt sammen fra jeg startede i november. Det er sejt, og lige nu er den lille blogbaby i fuld vigør, selv om fødslen var lidt træg, sådan er det jo! Men WOW hvor er I vidunderlige, at I sådan har lyst til at følge med og ikke mindst kommentere så herligt meget, som I gør. I er og bliver de bedste, jeg kunne tænke mig.

Nu til det det skal handle om. Kender I Bio-Oil? Jeg har læst lidt om olien hos mine yndlingsdåser, nemlig PUDDERDÅSERNE. Jeg har, siden jeg var 10-11 år, haft strækmærker på hofterne. Siden er lænd, lår, knæ fulgt med. ÅH hvor har jeg været ked af det. Først fik jeg, som skrevet, dem på hofterne – og da jeg var lille, var jeg sikker på, at det var fordi, jeg tit kom til at “hænge” på den ene hofte (sløv teenagepose, hvor man hænger skævt på den ene hofte, you know?). Jeg troede simpelthen, at huden sprækkede, fordi jeg tit stod sådan. Bl.a. for at blive lidt lavere – jeg var hovedER højere end alle andre i klassen i de fleste folkeskoleår. Fjollet at tro stillingen skulle gøre forskellen, yes. Men hver gang jeg tog mig selv i at hænge på den måde, så tænkte jeg “fy, fy skamme, det er din egen skyld”. Men jeg blev både ældre og klogere.

Jeg voksede voldsomt i en meget ung alder (vi taler 15 cm om året eller sådan noget), og jeg var done med det som 13-årig. Det har min hud selvfølgelig ikke kunnet følge med til, så jeg fik alle de små ar. Godt nok er de lyse og i og for sig “fine” (altså tynde) – men i mit hoved var der ikke så meget fint over at have dem. Jeg har virkelig gjort alt, hvad jeg kan for at dække dem til gennem årene, men man kan jo ikke gå i lange bukser hver dag resten af livet. Og det dér med konsekvent at købe meget brede badebukser grænsende til badeshorts bliver også træls.

Efterhånden med alderen er jeg blevet lidt mere ligeglad, men hvis jeg kunne slippe af med dem, ville jeg da være lykkelig. Nu har jeg fulgt Pudderdåsernes råd og købt den her Bio-oil. Katja har haft nogle ret vilde resultater, som I også kan se i indlægget. Jeg ved ikke, om den kan gøre noget ved lyse strækmærker og det forholdsvis store ar, jeg har efter blindtarmsoperation på maven. Måske? Det er forsøget værd.

SÅ her starter altså mit forsøg med bio-oil, jeg får A til at tage en masse billeder før, jeg går i gang, og så må I hænge på en 2-3 måneder, eller hvor lang tid det tager, og så viser jeg resultatet!