En fjerstatus fra Frederiksberg!
Folk er meget imponerede over dyret der dækker mine baller, skal jeg lige sige. A har dog lige sagt, at under min stol ligger der en voldtaget solsort… Hm… Kommer med DIY-guide en af de næste dage.
Jeg er kommet frem til mit nytårssted, har et glas i hånden og følger dronningen.
Jeg vil ønske et rigtig godt nytår til jer kære læsere, må I få en fantastisk aften! Pas godt på jer selv!
BTW fjerene vandt!
Det var slet ikke meningen, at her skulle blive så stille på bloggen, men A og jeg har knoklet – næsten – i døgndrift de sidste par dage med at få stuen færdig. Er ikke druknet i Valhal-maling eller andet. Vi har bare knoklet!
Væggene er malet, billeder hængt op. Vi har bestilt den fineste sofa – der er ved at være styr på det. Derfor har der ikke været plads til skriblerier, og der har heller ikke været noget nævneværdigt at tage billeder af. Jeg har haft malertøj på og lugtet. Det er sådan, man arbejder bedst.
MEN! Nu er det jo i aften, det går ned. Så snart jeg stod op gik jeg i gang med mit DIY-projekt: Sort-nederdel-med-nytårsfjer-på. Den er færdig, og jeg har prøvet den på. Men her er det så jeg får problemer. A sagde med det samme, at den var meget kostumet. Og jeg kan da godt se, at jeg ligner en statist fra Black Swan eller en anden fjer-film. Men jeg har hele tiden tænkt; HOLD OP HVOR SKAL DEN HAVE HELE ARMEN! Det er jo nytår, og det er sjovt nok kun nytår én gang om året… Men nu er jeg i tvivl. Er det too much?
Fortæl mig lige hvilken en nederdel, jeg skal vælge! Jeg skal have en sort chiffonskjorte på ligegyldig hvad…
BTW, det er i dag kl. 14.00 vi sender MAMA’s Nytårsknald, som jeg skrev om her for et godt stykke tid siden. Hvis du nu ikke har en DAB-radio, så kan du også lytte med her.
Jeg har et indlæg med mere 2011-musik til jer senere, pas på heksehyl og knaldperler så længe!
Efter vi har spist et kongemåltid, er det i gang med det beskidte arbejde!
Hjemmelavet og -stablet burger med A’s hjemmelavede bærnæse – hvis man først har smagt den, så er der intet andet der dur.
Måske jeg kan liste en opskrift ud af ham til jer!
Men nu gælder det projekt Valhalla! Har ledt efter den perfekte grå til en væg i stuen. Nu har jeg set den fineste metallicgrå hos min søde søster i hendes nye hus. Nu har vi også købt den. Endda hos en fancy malerforretning, der også leverer maling til Det Kgl. Teater osv. Den grå farve vi har valgt fandtes også i det gamle Valhalla i Tivoli. Kan I huske den?. Den der forlystelse der i dag er lukket… Nu kan vi tænke på skæg og Tivolitjuhej, når vi ser på væggen haha!
A og min far er lige kørt ud for at hente skruer og dimseværk til mit lille projekt i stuen. Derfor laver jeg lige en sniger; et indlæg til jer (er ret sikker på, at han bliver skidesur, når han ser jeg ikke støvsuger eller andet praktisk, men blogger, haha). I får lige et par hurtige billeder af dagens sæt. Jeg støtter op om vores søsterland Sverige i dag, kan jeg godt se på det hele; gult og blåt!
Shoes - Won Hundred // Jeans - Levi's // Belt - H&M // Knit - Benetton
Det er ret fint fanget lys af en iPhone, og så er jeg jo helt vild med at lege med min kamera-app, derfor er billeder fra iPhonen næsten altid redigeret. Bare fordi jeg kan.