ROCKPAPERDRESSES

25.05.13

“Fest og farver for 14,85, tak!”

Øj manner! Jeg var i seng kl. 04.00 i nat. Jeg gik og puslede. Bagte pølsehorn, lavede tzatziki, klargjorde til hummus og kold kartoffelsalat. Som I måske kan fornemme, går jeg all in på studentervognsmad. Da vognen stoppede hos mig i sin tid, serverede vi hotdogs og Cocio – min mors kæreste havde engang en pølsevogn, så han er ekspert, hah! Men da jeg lavede børnefødselsdag for et par år siden med Disney-tallerkner, hotdogs og byg-selv-mini-lagkager, ville jeg ikke gentage min studentersucces. I stedet laver jeg sådan noget nippe-mad, som jo var klassisk på turen rundt.
Vi skal have mini-løgtærter, hummus, tzatziki, spinatpesto, grove pølsehorn, frikadeller, lakseroulader, brød, gnavegrønt og til slut har jeg lavet den bedste tiramisu. Den min kæreste og jeg lærte at lave på kokkekursus i Rom sidste år – med et lille twist, der er nemlig jordbær i. Jordbærene er jo også klassikere på vognturen. Typisk chokoladeovertrukne, men det orkede jeg ikke at fedte med. Jeg håber, der er nok! Det er altid bekymringen…

Men nu til pynten! Jeg skal nok komme med billeder af hele arrangementet – for der er virkelig pyntet fra top til bund i spisestuen. Men her kan I lige se, hvad jeg høstede i Fest og Farver på Jagtvej (Nørrebro-enden lige ved runddelen) forleden. Det meste af det de havde var old school, retro, med helt gulnet lim, haha! Det er virkelig noget gammelt stads, og der stod på en af sagerne, at den kostede 14,85. Det er sikkert ikke solgt, fordi det egentlig er lidt bad taste. Fx de der damer – er hun ikke gyselig herlig? Hende har jeg virkelig moret mig over. Very 80′s. Men Fest og Farver er vinderen hver gang, jeg skal lave temafest. Og jeg fik altså alle sagerne for 145,- så det er ikke så voldsomt dyrt.

Vi tales ved senere – eller måske først i morgen i virkeligheden. Nu skal jeg nemlig i Torvehallerne et smut og så hjem og se lidt fjerner med benene oppe (overskudsværtinde, hæh!), og så lave de allersidste forberedelser og i tøjet. Hurra for at gå all in på fødselsdag! Selv om man nærmer sig voksenlivet! Sådan skal det altså bare være!

3 kommentarer Små opdagelser Se indlæg Cathrine Nissen

24.05.13

Dinner in the making

Jeg skulle have været til sommerfest i DR, men jeg orkede simpelthen ikke. Der er sket for meget denne uge. Jeg har lavet 16 timers radio på to dage. 30 timers radio på hele ugen. Det er altså meget. Rigtig meget. Jeg skal have gæster hele weekenden. Så jeg solgte min billet. Blev hjemme. Tog min kærestes sweatshirt på. Købte ind til min fest i morgen. Lavede en rugbrødstoast. Åd en halv pakke cocktailpølser. Så en halvgod romantisk komedie. Drak en dåsecola. Det er faktisk en god aften. For jeg har hele hytten for mig selv og mine cocktailpølser inden for rækkevidde.
NU skal jeg i gang. For alle de ingredienser dér skal blive til et stort måltid. Og om 24 timer er det hele spist. Jeg vil se, om jeg ikke kan få taget en masse billeder af pynten, maden, festen – den søde studine, haha! Jeg har lige fundet min studenterhue – den passer stadig, utroligt!

Og tak for alle jeres overvældende kommentarer. Det er så vildt at mærke jeres gode energi, og jeg føler mig meget ydmyg og taknemmelig for alle jeres tanker, følgeskaber, klap på mine skuldre – endda også på hinandens. I er stjerner! Alle sammen!

Jeg har en ret pakket weekend; veninder i morgen. Familie søndag. Min nieces føller mandag. Jeg poster lidt løbende i weekenden, men jeg tror ikke, jeg når kommentarer før engang efter mandag. Men så har jeg også noget at glæde mig til, når al føllerræset er overstået Og måske jeg endda har fået et par gaver at vise jer?

God aften og pas godt på jer selv!

5 kommentarer Mad Se indlæg Cathrine Nissen

24.05.13

Er du aldrig nogensinde sur?

Det spørgsmål får jeg virkelig tit, både her og på mail. Det er virkelig et tilbagevendende spørgsmål. Et ret skørt spørgsmål egentlig, ikke? Men for at svare: Jo, det er jeg! Det skal jeg være. Ellers er der ikke balance, og så kan jeg ikke mærke, når jeg er rigtig glad. Men jeg er ret god til at mærke efter; “nu har du været sur længe nok, kom videre, moster”.

Da jeg var yngre, havde jeg deciderede perioder, hvor jeg følte intet hang sammen. Og jeg blev en enkelt gang eller to hevet til lægen – “måske pigebarnet er vinterdeprimeret?”. Det var jeg sådan set ikke. Jeg kunne bare godt give lidt op på alt, når bare få ting slingrede ud af kurs. Vi kan alle klare en enkelt udfordring, men hvis der kommer for mange på en gang – “for mange” er nogen gange bare to – så flyder bægret over. Der skal man virkelig gøre sig umage for at komme op igen.

Da jeg var yngre, kunne jeg falde helt i voldgraven, og så blev det vildt selvforstærkende – alt var galt, hvis to ting var galt. Nogle gange kunne jeg også få tanken; “hvorfor skulle det ske for mig? Hvorfor er jeg så uheldig?”. Hvorfor skulle mine forældre skilles? Hvorfor havde jeg det svært i folkeskolen? Hvorfor skulle jeg møde en grim karl? Hvorfor, hvorfor, hvorfor. På en eller anden måde en ret egocentreret tanke – det er lidt “migmigmig”, ikke? For der er sgu ikke tænkt på mig specifikt i det store billede – jeg er jo bare en lille brik i et stort spil, og nogle gange skal jeg sidde over, nogen gange ryger jeg direkte i brummen. Vi kan ikke få Rådhuspladsen hver gang, nogen gange må vi nøjes med den brækgrønne Gl. Køge Landevej i det store spil. That’s the name of the game.

Men der er én ting jeg har lært. Der i min søllethed, da jeg var allermest ensom, lige flyttet hjemmefra. Hvis jeg skal være glad, må jeg selv gøre en indsats. Jeg har den største kraft i verden, nemlig min egen. Det er kun mig, der kan flytte fokus, og hvis jeg ikke selv er glad, så må jeg rykke mig. Der er ingen, der gør det for mig. Det tænker jeg tit på. Jeg er mit eget ansvar, mit eget projekt – det er nok hele den der “sin-egen-lykkes-smed”-tanke. Det lever jeg ret højt på, det udtryk. Er jeg glad? Nej? Hvad skal jeg så gøre for at blive det? Jeg har ofte hørt veninder, bekendte og familie brokke sig over job, kærester, lejlighed. Selvfølgelig skal vi alle lette hjerte. Men hvis du er utilfreds over en længere periode, så må du sgu gøre noget ved det! Det er i hvert fald mit mantra. Så søg et nyt job, sig farvel til den tarvelige veninde, drop kæresten. Det er så nemt bare at give op og brokke sig, men jeg vil hellere sætte alt ind på at være glad. Og alle de ting jeg før har følt var uretfærdige murbrokker på min vej, skilsmisse osv., det er jo bare en del af min historie. Ting jeg skulle opleve for at få den rette ballast. Selv om noget ulykke bestemt må betegnes som unødvendig. Men jeg er da ikke blevet et dårligere menneske af mine oplevelser. Tværtimod. Jeg er ret rummelig, følsom, stærk, handlekraftig. Det har jeg da fået med! Jeg må bestemme mig for, om ballasten skal styre mig, eller om jeg skal styre den. Tanker som jeg også delte i mit gamle indlæg.

Men jo, jeg bliver sgu sur. Jeg kan blive rigtig ked af uretfærdighed – det er nok noget af det værste i min bog. Og jeg går ret langt for at forsvare det, jeg tror, der er rigtigt. Jeg er sensitiv, og det betyder også, at jeg oplever mange ting ret stærkt. Ulykker – også for menneskeheden. Utøya tog meget på mig, husker jeg. Jeg kendte ingen involverede, men jeg blev ked af det, rigtig ked af det. Jeg følte, jeg var nødt til at læse alt om ulykken, for når sådan noget sker, er jeg nødt til at forstå det for at kunne rumme det. Jeg er nødt til at bare prøve at forstå det uforståelige, ellers bliver jeg helt tung om hjertet og ulykkelig.. Min kæreste har også oplevet at fange mig med tårer i øjnene sådan helt spontant, bare fordi jeg hørt noget grimt i radioen – uretfærdighed i den store verden. Der er også ting, han ikke skal dele med mig, fordi han ved jeg vil grunde over det meget længe. Ulykker kan klæbe sig til min hjerne, det er til tider uudholdeligt. DET er ting, der kan gøre mig ked af det, uretfærdighed.

Men inderst inde er jeg glad. Jeg er et positivt menneske, fordi jeg har valgt det. Og jeg vil til hver en tid forsøge at se det gode i besværlige omstændigheder. Det er virkelig et valg at træffe. Og hvis jeg kan mærke, jeg er ulykkelig, så må jeg rykke mig. Såre simpelt. I har også set mig ulykkelig, og det sker. For os alle. Spørgsmålet er jo bare, hvad vi stiller op bagefter.

30 kommentarer Tanketorsk Se indlæg Cathrine Nissen

23.05.13

Tip til gakkede gangarter

Målgruppen for det her indlæg er meget muligt ganske snæver, men jeg udgiver det alligevel, for jeg ville ønske nogen havde fortalt mig om de her små bæster noget før.
Jeg har ret store problemer med måden, jeg går på. Det lyder måske åndet eller uden mening, men jeg falder indad på min fødder, så jeg mere på indersiden af fødderne end ydersiden af dem. Det får den betydning, at jeg får sindssygt ondt i ryggen. Lange gåture – og jeg må tage mig til ryggen og bøje mig fremover og strække lænden ud eller bare en tur på arbejde i Stories. Jeg får så ondt efter bare et par timer. Det har faktisk været så slemt i butikken, at jeg har overvejet, om det overhovedet var et arbejde til min krop.
Men forleden osede jeg i Matas – kender I det, når man tænker jeg-skal-bare-have-noget-med-hjem-noget-nyt-og-smart-jeg-ikke-kan-leve-uden. Sådan har jeg det tit i Matas. “Der må være noget i denne her butik, der vil gøre mit liv sjovere.” Og det var der, haha! Noget “lækkert” fra Scholl (hør mig, 65 år, shopper Scholl)
Og så fandt jeg disse basser. De kostede 225,- og lovede at aflaste lænden, hvis man får ondt der pga. gangarten. Det er en lille sål – en halv sål, som lægges bagerst i skoen. Den løfter dig under svangen og får dig mere “i vater”.
Og så tog jeg testen på dem. Den helt store. Otte timers arbejde i Stories – og det hjalp. Jeg havde overhovedet ikke ondt! Det var simpelthen så dejligt. Ingen smerter i lænden eller træthed i ryggen! Så derfor vil jeg give tippet videre. Måske oplever I det samme som mig, eller er gravide og har brug for lidt ekstra i skoen. Det her er altså smart – og temmelig billigt. Noget billigere end de specialindlæg jeg fik lavet som barn i skoene.

NU vil jeg smutte til ejerforeningsmøde. Den slags er beregnet til at tage halvanden time men tager nok nærmere 3. Vi har en på 80, der er stokdøv – hun skal lige have forklaret tingene to gange (derfor dobbelttid). Så har vi en ilter franskmand. En lang række uengagerede. Og mig der skal overbevise alle om, at vi skal have altaner. Et projekt jeg har arbejdet på i 3 år – underskriften skal gerne falde i dag. Lord have mercy on me! Kryds jeres fingre.

12 kommentarer New in Se indlæg Cathrine Nissen

23.05.13

Gave fra min kæreste – what to choose?

TAAAK for alle jeres ønsker om en god dag i går – det var OVERVÆLDENDE! Både her og på Facebook og på Instagram. Jeg har fået så vidunderligt mange ønsker både på sms, opkald, Facebook fra familie, bekendte og venner. Så i dag skal bruges på sende “takkekort” ud – og så lige en hulens masse arbejde.
Det var lidt en skør dag i går, for det føltes ikke som min fødselsdag. Min kæreste har de sidste mange år proklameret, at det overhovedet ikke er noget særligt for ham at have fødselsdag (han er også snart 30!). “Det jo bare endnu en dag” – i øvrigt burde man sige til lykke til forældrene – det var jo deres “hårde arbejde”, der gør, at vi sidder her, ja ja.
Jeg derimod har alle årene proklameret, at det ER en særlig dag. Helt særlig. Og det skal den blive ved med at være. Ellers er alle dage i året jo ens. Men i går? Det føltes faktisk bare som endnu en onsdag. En våd onsdag.
Jeg havde ingen problemer med at falde i søvn tirsdag aften – usædvanligt aftenen inden min fødselsdag, til gengæld blev jeg vækket med det fineste morgenbord – DER kunne jeg mærke barneglæden. Men så skulle jeg jo ud af døren, ud i regnvejret, på arbejde. Og så var det jo bare endnu en dag.
Jeg sluttede til gengæld dagen på Scarpetta på Nørrebro. Med flag på bordet. Det er VIRKELIG god mad og god vin og godt selskab. Men igen – det føltes ikke som min dag. Men det er jo nok den følelse af at blive voksen og ikke længere have behovet for, at alt handler om mig. Næste år bliver jeg dog 25 år, og det er jo lidt stort, så der skal barneglæden nok indfinde sig igen! Det skal den.

Og så til det vigtige! Ha! Jeg havde sagt til min kæreste, at jeg ønskede mig hjælp til tre ret dyre ting. Og når man ønsker sig det, så får man det. Ikke så romantisk. Men det var jo det jeg ønskede mig. Jeg har fået en lille håndfuld mønter, og de skal nok lægges i en smuk sag. Men hvilken?
Jeg har længe kigget på Phillip Lims Mini Pashli – den er bare så smuk! Men måske også lidt overeksponeret? Og nu har jeg jo lige fået min lille Gucci-ven. Men jeg har drømt om denne sag i halvandet års tid. Den kan vist nok holde mit kamera, og det savner jeg en taske, der kan!
Ringen! Jeg ELSKER rødguld, knuselsker rødguld, og denne her ring vil være perfekt til mit Michael Kors. Jeg har set på den LÆNGE, og den er blevet udsolgt i min størrelse, men den er der stadig i størrelsen større, og så kan jeg jo bare få lavet den mindre. Den er klassisk, smuk og meget muligt perfekt på fingeren. MEN. Min kæreste har engang sagt, at han ikke vil købe ringe til mig før det er DEN ring. Jeg spurgte ham i morges – han havde glemt at have sagt det. Så nu er det nok bare mig…
Skoene! De sko! Det er de smukkeste sorte stilletter, jeg LÆNGE har set! Og de er klassiske! Sidder godt på foden. De er ikke for høje, men til at gå i. De kan gå til alt, og jeg kan virkelig godt se dem for mig til nogle af årets bryllupper. I øvrigt har jeg kun to par stilletter – KRITISK! For det ene par kan jeg ikke holde ud at gå i. Minusset ved disse stiletter er prisen. De er vanvittigt dyre, selv efter jeg har fået en smule hjælp fra min kæreste. Men de vil jo holde resten af mit liv.
Så hvad siger I? Hvad skal jeg lægge hjerteblod og penge i?